Fra rødkål til overflod

Fra rødkål

– til overflod
Man har et standpunkt til man får et nyt.....eller når man ikke evner at føre en beslutning ud i livet.

Så, hvad skete der lige dér? Jeg satte mig for at udfordre mig selv økonomisk, at leve for 200 kroner om ugen, og jeg må indrømme, at min rygrad åbenbart er lige så stærk som en overkogt spaghettistang. Jeg ville skære ned, spare, og blive voksen – men hvad skete i stedet? Jo, det kan jeg fortælle jer: overforbrug, impulsindkøb, og et rødkål, der pludselig blev centrum for en gastronomisk overflod i mit køkken. Flov? Ja, en smule. Eller, ret meget faktisk.


Image

Men ved I hvad? Der er en grund til min rygrad har været lidt på ferie. Jeg har haft fokus på at gøre en forskel, ikke for mig selv, men for de børn og unge, jeg arbejder med som ungekonsulent på et opholdssted. Mit hjerte har været mere optaget af at skabe et trygt og meningsfuldt sted for dem, end at tælle mønter i supermarkedet. Og måske er det ok? For hvem kan stå imod, når man føler, at man faktisk gør, bare en lille bitte smule forskel, i verden?

Men nu sker der noget vildt! Min drøm om at udforske Østeuropa i en autocamper er endelig gået i opfyldelse! Jeps, jeg har investeret i et rullende eventyr. Om fire timer henter jeg en helt fantastisk veninde, og så drager vi afsted.

Fem uger skal vi bruge på at cruise gennem Østeuropa, Tyrkiet til Georgien og Armenien i Sydkaukasus – et helt nyt kapitel for os begge! Vi skal dykke ned i alt det ukendte og opleve, hvad livet på landevejen har at byde på.

Så stay tuned! Min rødkålsflovhed er blevet parkeret sammen med alle de urealistiske madplaner. Nu er der kun ét fokus: eventyr!
Jeg lover jer, at jeg nok skal give lyd fra mig lidt oftere, med små anekdoter og opdateringer fra vores tur. Det bliver langt mere spændende end at høre om min kamp med indkøbsvognen – det lover jeg.

Næste blog kommer direkte fra hjertet af Østeuropa. Indtil da – velbekomme og på gensyn!

Del gerne denne artikel på din sociale platform