Organisationsudvikling - Kurser - Foredrag - Coaching

MindChange

Lederen som stress-coach


Hvorfor ikke fremtidssikre firmaet mod flere stressramte ved at have egne stress-coaches i huset? MindChange giver på dette kursus lederen effektive værktøjer til at fange stress-symptomerne i tide.

Det er dyrt, når en medarbejder skal sygemeldes grundet stress, og det skaber frustrationer hos de øvrige medarbejdere. Når den stressede er nødt til at melde fra, opstår der et hul, som en kollega nødvendigvis må udfylde, og der fra udvikler sneboldeffekten sig, så een stresset medarbejder hurtigt bliver til flere.

Derfor betaler det sig for virksomheden at give lederne de vigtigste stresshåndteringsredskaber. Der kræves nemlig mere end almindelig medarbejderpleje for at skabe et arbejdsmiljø, der forebygger stress. At opdage stresssymptomer i tide, så de tages i opløbet, inden de udvikler sig til langtidssygemeldinger, kræver desuden en speciel viden om stress. Det kan ikke blot klares ved hjælp af empati og den gode vilje. På MindChange kurset sørger vi for, at lederen efter endt forløb er godt klædt på til rollen som stress-coach.

På kurset gennemgår vi bl.a. følgende stresshåndteringsværktøjer:

- Hvordan lyder alarmklokkerne?
- Profylakse: at anvende de rigtige medarbejdere de rigtige steder.
- At skabe tillid.
- Motivere ved hjælp af Begejstring - Entusiasme - Indlevelse
- Målsætninger: synlige og effektive
- Positiv fokusering: den anerkendende tilgang
- Prioritering: hvad er vigtigst?